Det kan du selv sy med en presenning

Har du en eller flere presenninger ved hånden, du ikke ved, hvad du skal bruge til? Eller mangler du et cover, en sportstaske eller lignende? Så kan du måske selv sy noget ud af en presenning.

Presenninger er nemlig et rigtig billigt gør det selv-materiale, når du skal kreere praktiske og moderne ting. Her finder du et par idéer til, hvad du selv kan sy med hjælp fra en presenning.

Covers til havemøbler og grill

Der findes et hav af covers til både havemøbler og grillen. Det er bare ikke altid, at de standardiserede covers fungerer til lige præcis dine havemøbler og grill. Heldigvis kan du stadig få et cover til dine behov, hvis du selv går i gang med symaskinen og en presenning.

Sportstasker af en presenning

Du kan eventuelt lave din helt egen personlige og unikke sportstaske ud af en presenning. Denne sportstaske kan holde til både dit svedige sportstøj samt dit våde håndklæde. Der er endda en dansk virksomhed, som har specialiseret sig i at sy sportstasker ud af presenninger.

Pallemøbler er populære

Pallemøbler er blevet populære til både indendørs og udendørs brug. Har du eksempelvis fremstillet de helt perfekte havemøbler af paller, står du sikkert og mangler lidt vandtætte hynder til dem.

Til at starte med kan du anskaffe en presenning i lige præcis den farve, der passer til din have eller terrasse. Herefter kan du selv sy vandtætte hynder til dine pallemøbler.

Lav dit eget drivhus

Har du altid drømt om at have et drivhus? Så kan du lave et ud af en klar armeret presenning. Fordelen ved denne form for drivhus er, at det er billigere og nemmere at flytte sammenlignet med et drivhus af glas.

Har du lavet et højbed af eksempelvis pallerammer, kan du ligeledes lave et lille drivhus af en klar presenning.

Sy dit eget regnslag til en festival

Det er set mange gange, at en musikfestival nærmest drukner i regn. I stedet for at tage chancen og blive drivvåd kan du forberede dig ved at sy et yderst holdbart regnslag til både dig selv og dine venner.

Samtidigt vil I have en helt speciel sammenhørighed, som alle andre festivalgæster vil misunde jer.

Hynder og madrasser til udendørs leg

Der er ikke noget bedre end, når børnene kan boltre sig i haven med både hynder og madrasser uanset vejret. Men det er bare ikke altid, at der er nogen, som gider at bære hynderne eller madrasserne frem og tilbage hele tiden.

Heldigvis er der heller ikke nogen, der behøver at gøre dette, hvis hynderne og madrasserne er vandtætte. Og det kan de være, hvis de er syet af presenninger. Herved kan de ligge og flyde i haven uden at blive gennemvåde, og så er de altid klar til mere sjov leg.

 

Læs denne gode artikkel fra DR, hvor der sættes fokus på at genbruge ->